Helge Vammen

Elitegymnast

Facts om
Helge

Fødselsdag

Virtuos og vild med mangekamp og dans

Han har i næsten 10 år været dansk gymnastiks suverænt bedste mangekæmper, er regerende nordeuropæisk mester i mangekamp, bensving og barre, dansk holdmester i idrætsgymnastik og er indehaver af den danske scoringsrekord 85,45 fra DM-holdfinalen 2010.

På gymnastikgulvet er Helge Vammens store personlige speciale bensving, og han har adskillige gange deltaget ved EM og VM. Udenfor afsluttede den virtuose gymnast i 2014 sin uddannelse som cand.merc i virksomhedskommunikation fra Århus Universitet.

Helge vammen er tre gange blevet kåret som årets idrætsudøver i Aarhus og fik i 2014 opkaldt et element efter sig i det internationale gymnastikforbunds reglement - en såkaldt "Vammen", som er en øvelse der foregår i bensving.

I efteråret 2014 tog den danske elitegymnast fra VIK i Vejlby desuden mod til sig og sprang ud på dybt vand - på TV2s dansegulv i Vild med Dans. Her har han med god professionel håndsrækning fra dansepartneren Sofie Kruuse formået at gøre en fin og yderst lovende figur.

Du kan få din egen private souvenir fra dansk gymnastiks suveræne mangekæmper, hvis du her på siden bestiller en personlig videohilsen fra Helge Vammen. Du kan også bestille ham til et foredrag om elitegymnastik eller til en gæstetræning.

Foto: Das Büro